Dyrlægehuset Gentofte
faelles_8.png

Dyrlæger med ekspertise i tandbehandling og hudsygdomme.

Læs mere om os, vores dyrlæger og deres kompetencer.

Dyrlægehuset Gentofte - Tlf. 39681949 - Brogårdsvej 10 - 2820 Gentofte - lige ved Gentofte Station

Dyrlæge Tina Nielsen kigger i mikroskop.
 
HelleJohnsson.jpg

Dyrlæge Tina Nielsen

Tina har været med i Dyrlægehuset siden april 2016. Siden Tina blev uddannet dyrlæge i 2005 har hun nydt arbejdet i smådyrspraksis med at hjælpe og tage sig godt af kæledyr og deres ejere. Efter afsluttende speciale omhandlende forskning i ny bedøvelsesmetode af marsvin blev Tina ansat i smådyrssektionen på Ringe Dyrehospital. Fra 2006-2014 har Tina arbejdet passioneret med tandbehandlinger, medicinske og kirurgiske patienter både hunde , katte,  gnavere på Avedøre Dyreklinik - og sidenhen på Hovedvejens Dyreklinik i Glostrup. Med særlig interesse indenfor intern medicin, geriatriske patienter, hudlidelser, hunde- og kattesygdomme samt kaniner og gnavere. Tina videreuddanner sig løbende via kurser i ind- og udland for at holde sig fagligt opdateret.
I sin fritid er hun ivrig sportsudøver og friluftsmenneske. Hun er mor til to skønne drenge og bor i Hvidovre.    

 

Dyrlæge Helle Johnsson

Helle er startet på klinikken i august 2017. Hun er uddannet dyrlæge fra Landbohøjskolen i 2009, havde smådyrsdifferentiering og skrev speciale om fransk hjerteorm og blødningsforstyrrelser. Hun har tidligere haft sin egen smådyrsklinik i 4 år, samt arbejdet på flere smådyrsklinikker, Dyreværnet og Orion Pharma. Helle efteruddanner sig løbende. Interesseområder er både intern medicin og bløddelskirurgi.

Fritiden bruges på dyr og naturoplevelser, kampsport og skydning.

 

 
Dyrlæge Mark Krabbe med en kat til sundhedstjek og vaccination.

 

Dyrlæge Mark Krabbe

Mark har igennem sin bachelor og kandidatgrad i veterinærmedicin fået en stor passion for intern medicin. I sine afsluttende projekter arbejdede han med forskning inden for endokrinologi. Igennem studietiden har Mark aktivt opsøgt viden udenlands for at avancere sine kundskaber inden for behandling af eksotiske dyr, hvilket blandt andet har bragt ham til Abu Dhabi Falke hospital/v. Dr. Margit Müeller og The Reptile Doctor/v. Dr. Shane Simpson i Melbourne, Australien. 
Han har derudover gennemført "Exotics summer school" i Brno, Tjekkiet/v. Professor Zdenek Knotek og deltaget i internationale konferencer. 
Med en tidligere baggrund som uddannet dyrepasser har Mark desuden tilegnet sig en bred grundlæggende viden og forståelse for pasning og pleje af dyr. 


 

 

Sekretær Janne Kongsholm svarer telefon i klinikken.

Sekretær og ejer Janne Kongsholm

Janne har været “medhjælpende hustru” i dyrlæge Henning Kongsholms klinikker siden starten af 80érne. Efter Hennings bortgang har Janne overtaget den administrative del af klinikken. Janne varetager herudover bl.a. sekretærfunktionen med telefonpasning, booking af tider, oprettelse af journaler og salg af terapeutiske diæter. Janne er desuden uddannet socialrådgiver og parterapeut.

 

 

 

Amalie Speitzer, veterinær studentermedhjælp.

Amalie Speitzer , Studentermedhjælp

Amalie blev en del af klinikken i november 2016. Hun startede på dyrlægeuddannelsen på Københavns Universitet i 2015. Her har hun udviklet særlig interesse for kardiologi, kiropraktik og adfærd. Hun er klar med en hjælpende hånd i klinikkens hverdag.
Amalie bruger mange af sine fritimer på at være frivillig og praktikant på gårde og klinikker omkring Københavnsområdet og på Sjælland og suger viden til sig, når muligheden byder sig.


Historie:

Minde om Dyrlæge Henning Kongsholm (f: 11.10.1946 -  d: 10.4.2016.)

Dyrlæge Kongsholm, tidligere Gentoftegades Dyreklinik

Dyrlægehuset Gentofte blev grundlagt af dyrlæge Henning Kongsholm 1.marts 2016. Dyrlæge Kongsholm blev uddannet i 1976 og har haft en lang karriere som bl.a. ejer af dyrlægepraksis i Valby, på Østerbro samt den populære Gentoftegades dyreklinik.

Henning Kongsholm og Mark Krabbe udviklede et læremester/elev forhold og supplerede hinanden med ny teoretisk viden og 40 års praktisk erfaring. Desværre gik Henning Kongsholm bort kort tid efter etableringen af den nye klinik “Dyrlægehuset Gentofte”. 
Klinikkens videre skæbne blev herefter afhængig af dyrlæge Mark Krabbe og Hennings kone, Janne Kongsholm, der har været “medhjælpende hustru” i klinikkerne gennem alle årene. Vi har efterfølgende ansat to dygtige dyrlæger, Tina Nielsen og Helle Johnsson. Sammen vil vi sikre den fremtidige drift af klinikken, med et højt niveau af faglighed og personlig service og engagement i “Gentoftegades dyreklinik”s  ånd.